Hvad brænder du for?

Af Tina Ruff, Henrik Jensen og Mette Mari Aggergaard, karriererådgivere i Sherpa

Hele grundlaget for, at vi som karriererådgivere i Sherpa kan være med til at hjælpe den unge til at lykkes, hvad enten det handler om job eller uddannelse, er, at den unge i praksis oplever, at vi ikke ser psykisk sygdom som en barriere for at komme i arbejde eller i gang med et studie. Det er allerhøjst et bump på vejen. Vi skal være i stand til at etablere en relation, hvor den unge føler sig hørt og mødt, bliver stimuleret og motiveret til at tale om sine drømme og håb, som ligger dybt begravet efter en periode med sygdom og et behandlingsforløb, hvor der har været fokus på symptomer og alt dét, der ikke lykkes og er svært.

Nyhedsbrev_billede_2

I Sherpa møder vi unge med mentale helbredsproblemer. Mange af dem er, før de kommer til os, vurderet for syge til at få et job eller en uddannelse. Alligevel lykkes det dem at komme i gang. På trods af vil nogen måske sige. I kraft af hævder vi.

Den måde, vi hjælper de unge med at kommer i gang på, sker ved, at vi sammen med dem finder ind til dét eller de fag, de har været glade for i skolen. For det er ofte også det, de er gode til.

Vores arbejde med de unge er en værdiafklaring i forhold til de drømme og visioner, som de har for et godt liv, både arbejdsmæssigt og privat. Sammen finder vi en vej med en masse muligheder, som er farbar og realistisk i forhold til de drømme, de har. Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i vores mangeårige indgående kendskab til uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet fra vidt forskellige brancher og niveauer i virksomheder. Har de unge eksempelvis en stor interesse i at male, kan det enten være noget, som de bruger i deres arbejdsliv, privatliv eller begge dele. I arbejdsmæssige sammenhænge kan det være, at de vil forfølge en karriere som kunstmaler, skiltemaler, pædagog med værkstedsfag på linje eller lære andre at male.  Mulighederne er mange. Intet er uopnåeligt. Alt kan lade sig gøre, hvis vi sammen folder det ud – med tanke på, at de skal kunne være selvforsøgende i et langt arbejdsliv og være uafhængige af offentlig forsørgelse.

Fjern forventningerne og tag action
Helt konkret fjerner vi, sammen med den unge, alle forventninger fra forældre, venner og sågar dem selv, og stiller spørgsmålet: ”Hvis du ikke skal tjene penge i denne verden, men lave lige hvad du har mest lyst til, hvad kunne det så være?” Det kommer der rent faktisk mange sjove og spændende svar ud af, men altid et eller andet vi kan arbejde videre med. De skal nok komme til at tjene penge, især hvis de er gode inden for deres felt.

Det andet, vi gør er, at vi opfordrer de unge til, sammen med os, at tage action: Lad os tale sammen med en studievejleder inden for det felt, vi er kommet frem til, lad os se på dit sidste eksamensbevis, lad os køre ud til uddannelsesstedet og mærke stemningen. Måske kan den unge allerede nu tage et HF-fag for at holde sig skarp og i gang for at, øge sin viden eller chancen for at blive optaget på en uddannelse. Måske kan vi finde et job, der kan blive til en elevplads. Hvis du ikke har 9. klasse, så er det måske et dansk- eller matematikkursus, du starter på.

Person profiler (DISC-profil) er rigtig godt værktøj i processen. Profilen giver den unge en konkret ramme at tale ud fra: ”Hvilken persontype er jeg, og hvilken adfærd har jeg egentlig?” Og karriererådgiver og mentor får en vigtig viden om, hvordan den unge agerer i både sociale, og arbejdsmæssige/uddannelsesmæssige sammenhænge. Et par konkrete eksempler på temaer kan være ”hvordan tackler jeg den udfordring, det er at skulle fungere i en gruppe” og ”hvilke behov er vigtige for mig at få opfyldt, når jeg skal vælge den rigtige læsemakker”. Det samme gør sig gældende på arbejdspladsen, hvor vi bruger en del tid på helt konkret at beskrive de rammer, der skal være til stede for at den unge kan få et godt arbejdsliv. Det kan fx være ”hvilken type chef skal jeg have”, ”hvordan arbejder jeg bedst, alene eller sammen med andre”, ”har jeg behov for meget faste og klare rammer i min dagligdag, eller skal jeg have stor frihed for at kunne trives”?

 Du kan godt
Alt sammen er det små step, som tilsammen gør en kæmpe forskel for den unge. Vi ser gang på gang, hvordan de unge rykker sig markant i løbet af kort tid. Når de har søgt, valgt og fået en uddannelsesstart eller et job, er vores indsats dog langt fra slut. Unge har brug for hjælp til at prioritere, og til at udjævne belastningen hen over semestret. Især hvis de tror, at de skal læse alt i alle bøger og på www. De har brug for hjælp til at holde motivation, ledestjernen og drømmene i live, selv i de svære tider. Hvilket i øvrigt ikke afviger markant fra, hvordan alle unge under uddannelse eller nye i job har det. For når alt kommer til alt, så har langt de fleste unge – uanset sygdom eller ej,  behov for at vi som voksne er nysgerrige, viser interesse og sidst men ikke mindst tror på, at de kan.

Det sidste er vores vigtigste budskab. For de kan godt, hvis de får lov til at bygge videre på det, de er glade for og gode til.