Sherpa modtager 7.5 millioner fra familiefond: Pengene skaffer psykisk syge i job og uddannelse

Med en donation på hele 7.5 millioner kroner fra Det Obelske Familiefond kan den socialfaglige virksomhed, Sherpa, nu hjælpe endnu flere mennesker med psykisk sygdom tilbage i arbejde eller uddannelse. Med familiefondens støtte vil det være muligt at udvide samarbejdet fra sjællandske kommuner til kommuner og jobcentre i hele landet. ”Det er en meget stor anerkendelse,” siger administrerende direktør i Sherpa, Trine Lindahl.

Donationen på 7.5 millioner kroner understreger Det Obelske Familiefonds ønske om at støtte Sherpa og dermed hjælpe mennesker med psykisk sygdom over hele landet tilbage i arbejde eller uddannelse.

”Der var brug for at skabe nye løsninger for mennesker ramt af depression eller angst, så de kunne opfylde egne ønsker om at komme tilbage til igangværende uddannelse eller job. Den løsning skabte de dygtige folk i Sherpa, og de fik den oven i købet dokumenteret gennem forskning,” fortæller projektchef hos Det Obelske Familiefond, Hanna Line Jakobsen om fondens overvejelser bag donationen.

Modtageren af donationen, den socialfaglige virksomhed Sherpa, har siden 2010 fået eller fastholdt mere end 500 psykisk sårbare mennesker i arbejde eller uddannelse med udgangspunkt i den forskningsbaserede Sherpa-metode. Det er femte gang, at Det Obelske Familiefond støtter Sherpa og det skyldes især virksomhedens unikke tværfaglige beskæftigelsesindsats, der understøtter Det Obelske Familiefonds mål om at støtte helhedsorienterede indsatser på det sociale område.

 

Hver femte dansker rammes
Ifølge Psykiatrifonden vil cirka 20 % af befolkningen, svarende til 700-800.000 voksne danskere, i løbet af et år have psykiske symptomer svarende til kriterierne for én eller flere psykiske sygdomme. En tendens, som har massive menneskelige og samfundsmæssige omkostninger.

”For den enkelte betyder en psykisk sygdom alt for ofte tab af job eller uddannelsesplads, mens det for kommunerne og samfundet som helhed er en stor og ofte varig udgift, når mennesker mister muligheden for at forsørge sig selv,” fortæller Sherpas stifter og administrerende direktør Trine Lindahl.

Sherpas 21 medarbejdere hjælper allerede i dag borgere i 20 kommuner og flere pensionskasser, men med donationen på de 7,5 millioner kroner kan flere psykisk syge borgere i det kommende år vende tilbage til job eller uddannelse. For Trine Lindahl er donationen øremærket til at brede Sherpa-metoden ud til resten af Danmark i de kommende år:

”Vi er meget taknemmelige for Det Obelske Familiefonds donation, og vi er stolte over, at de ser en idé i Sherpas indsats for mennesker med psykisk sygdom. Donationen gør det muligt at styrke Sherpas arbejde for at få udbredt vores metode til kommuner i Jylland og på Fyn, og på den måde hjælpe flere mennesker tilbage i arbejde eller uddannelse. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre julegave,” siger hun.

Om Sherpa
Siden 2010 har Sherpa fået eller fastholdt mere end 500 psykisk sårbare mennesker i arbejde eller uddannelse. Sherpa-metoden er tværfaglig og helhedsorienteret. Sherpa-metoden tager udgangspunkt i borgernes motivation, ressourcer, respekt og håb. Forløbene varetages af social- og sundhedsfaglige mentorer med indgående psykiatrierfaring, samt karriererådgivere med erfaring fra det private erhvervsliv og uddannelsessystemet. Sherpa-metoden afprøves frem til 2017 af nogle af Danmarks førende forskere indenfor psykiatri og beskæftigelse i Region Hovedstadens psykiatri. Forskningsprojektet er det største af sin art, med 326 deltagere, og driftstal viser, at cialis generique indenfor et år har buy levitra fast bayer Sherpa hjulpet 39 procent af brugerne tilbage i arbejde eller i uddannelse. Efter to år er det tal steget til 70 procent. Sherpa har kontorer på hele Sjælland, og samarbejder blandt andet med COK, private, kommuner, virksomheder og pensionskasser.

Læs mere om Sherpa på www.team-sherpa.dk.

Kontaktinformation

Adm. direktør Trine Lindahl, telefon: 25 13 45 15, mail: trine@team-sherpa.dk

Projektchef Hanna Line Jacobsen, telefon:  96 20 12 48, mail: hl@obel.com