Ny refusionsreform: Effektiv beskæftigelsesindsats eller forværring for langtidsledige?

En ny refusionsreform skal gøre op med gamle procedurer og regelstyring, og gøre det nemmere for kommunerne at finde den rigtige indsats til borgeren. Samtidig skal den forhindre, at borgeren fanges i langtidsledighed, men i stedet kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Selvom reformen roses for at ville ændre fokus i jobcentrene, mødes den også af kritik, og beskyldes for at modarbejde egne intentioner gennem hårde økonomiske beskæringer i kommunernes refusioner.   

Et bredt politisk flertal har besluttet at gennemføre en ny refusionsreform, der hen over det første år en borger er arbejdsløs, reducerer statens refusion til kommunerne fra 80 til 20 procent.Jan olsen

”Målet er at forebygge langvarig offentlig forsørgelse for borgeren, forenkle det komplekse refusionssystem, og sikre, at kommunerne yder den rette indsats til ledige borgerne, så de hurtigere kommer tilbage i selvforsørgelse,” siger Jan Olsen,
tidligere direktør i KL og en af ophavsmændene bag Refusionsreformen.

Ifølge Jan Olsen har det gamle refusionssystem været præget af bureaukrati, hvor det vigtigste har været at opfylde regler, og tænke i kasser i jagten på refusioner. Derfor skal den nye reform flytte kommunernes fokus fra regler til indsatser, der hjælper borgeren mest muligt.

”Reformen skal ændre incitamentstrukturen i kommunerne, så sagsbehandlerne vælger lige præcis den indsats, der hjælper den enkelte borger, i dennes individuelle situation, fremfor at sende borgeren ud i de tilbud eller løsninger, der giver mest refusion til kommunen. Det skal være den enkelte borgers behov, der skal styre beskæftigelsesindsatsen fremover. Visitationer har været nedprioriteret, men de er uhyre vigtige for, at de forskellige beskæftigelsestilbud, der er på sagsbehandlerens hylde, kan matches med den borger, der kommer ind ad døren,” siger han.

Pres på økonomi kan flytte fokus fra udsatte borgere

Trods reformens ambitioner om at forhindre borgere i at sidde fast i langtidsledighed og overførselsindkomst mener nogle kritikere, at det netop bliver udfaldet, når refusionen falder pr. 1. januar 2016. Formand for Danske Socialrådgivere, Majbrit Berlau er en af de kritikere, der både ser styrker og svagheder ved den nye reform.

MajbritBerlau-PS”Jeg synes, det er positivt, at man vil gøre op med kassetænkning. Kommunerne bliver nødt til at lave indsatser, der betaler sig. Reformen giver plads til, at jobcentrene kan have fokus på den faglige metode og på baggrund af det sammensætte en kvalificeret indsats, der støtter den enkelte borger, frem for, at det er økonomien og refusionen, der styrer indsatsen,” siger hun.
Men Majbrit Berlau mener også, at netop refusionsfaldets korte tidshorisont vil have hårde økonomiske konsekvenser for kommunerne, og det vil i sidste ende have betydning for jobcentrenes ageren.


” Jeg er bekymret for, at borgere presses ud af de dyreste forsørgelsesydelser, såsom førtidspension. Derudover frygter jeg, at den lave refusionssats betyder, at kommunerne fokuserer på at hjælpe de ”stærke” borgere hurtigt videre, og nedprioriterer de langsigtede indsatser for udsatte borgere med langtidsledighed, hvor udfaldet af indsatserne måske ikke er lige så sikre. Det er problematisk, fordi især de udsatte borgere kan drage nytte af tankerne bag den nye reform, og det er problematisk, fordi de udsatte borgere kan have sygdom, eller komplekse sociale problemer, det kan tage mere end et år, at blive rask af.”
slutter Majbrit Berlau.

Jan Olsen og Majbrit Berlau vil fortælle mere og debattere refusionsreformens intentioner og mulige konsekvenser på Sherpas inspirationsmøde ”Refusionsreformen 2016”, torsdag d. 12. november 2015 kl. 14-16. Du kan læse mere her, og skrive til info@team-sherpa.dk. Husk at skrive navn, virksomhed og hvor mange I kommer på tilmeldingen.

Fakta om reformen

  • Refusionsreformen 2016, træder i kraft pr. 1. januar 2016 og virker med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at refusionsreformen ikke kun gælder for borgere, der bliver arbejdsløse efter 1. januar 2016, der gælder også for de borgere, der allerede er i overførselssystemet.
  • Borgere, der er tilkendt førtidspension efter juli 2014 er omfattet af reformen.
  • Refusionsreformen er led i den beskæftigelsesreform, der trådte i kraft 1. januar 2015, hvor tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ville gøre op med ”Meningsløs aktivering”.
  • Refusionstrappe:
    • De første fire uger 80 procent
    • Femte til 26 uge: 40 procent
    • til 52. uge: 30 procent
    • Mere end 52. uger: 20 procent
    • Hvis en borger har haft et år uden offentlig forsørgelse i en referenceperiode på tre år nulstilles refusionstrappen.