Jeg vil aldrig fortælle min leder om min psykiske sygdom

Af: Camilla Falkenberg, presse- og kommunikationsansvarlig i Sherpa.

Selvom Erik har det godt i dag, vil han aldrig fortælle sin chef, at han har haft en psykisk sygdom. I følge ham, er tabuet

omkring psykisk sårbarhed for stort til, at man som medarbejder har lyst til at indvie en chef i en så privat sag som ens mentale helbred. Han peger på åbenhed og uddannelse i ledelsen som vejen frem til en forandret tilgang til psykisk sårbare medarbejdere. 

I 2012 tog Eriks liv en voldsom drejning. Hans job undergik en markant omlægning, uden at Erik følte, at han blev indviet i tide, og da han ikke kunne finde sig til rette med sine nye arbejdsopgaver, sagde han sit job op. Det sendte Erik ud i en depression, som han ikke kunne trække sig selv ud af.

– Det var en spiral, der blev dybere og dybere og varede i halvandet år. Jeg trak mig mere og mere fra familie og venner, og samtidig gav jeg dem indtrykket af, at jeg havde det okay, fortæller han.

I marts 2013 tog depressionen yderligere til og Erik forsøgte at tage sit eget liv. Han blev indlagt og var i første omgang fast besluttet på, at hans liv skulle slutte. Men en ihærdig sygeplejerske pressede på for at få Erik til at tage kontakt til sin familie. Det blev vendepunktet for Erik, og efter tre ugers indlæggelse på Rigshospitalet blev han overført til psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor han var indlagt i over en måned. Og Erik havde et klart mål efter udskrivelsen.

– Da jeg kom ud fra Bispebjerg var det vigtigt for mig at finde et arbejde. Jeg havde ikke noget sted at bo, så jeg boede hos min søster, og jeg så frem til at komme tilbage i et liv, hvor der var samling. Når man ikke har noget i udsigt, noget man skal tage sig af og stå op til, kan tingene hurtigt glide. Derfor havde det stor betydning for mig at komme tilbage til arbejdsmarkedet, fortæller Erik.

Lederen skal lytte ordentligt
Efter et mentor- og karriereforløb ved virksomheden Sherpa, fik Erik et arbejde i 2014. Dengang fortalte han ikke sin nye chef om sin psykiske sårbarhed, og har ingen planer om at gøre det i fremtiden. Det store tabu omkring psykiske sygdomme, og manglende viden om emnet blandt lederne, er nogle af hovedårsagerne til Eriks beslutning.
Eriks historie er ikke enestående. Omkring hver femte dansker rammes af en psykisk sygdom på et tidspunkt i deres liv, og to ud af tre virksomheder har medarbejdere ansat, der har eller har haft perioder med psykisk sygdom. Forskningen viser, at en tilknytning til arbejdsmarkedet i mange tilfælde er afgørende for helingsprocessen, og at en periode med psykisk sygdom ikke er definerende for personens videre liv.
Samtidig mangler lederne viden og værktøjer til, hvordan de skal hjælpe en medarbejder med psykisk sårbarhed, og det kan Erik genkende fra sine egne erfaringer.

– Der er et stort tabu på arbejdsmarkedet omkring folk med psykiske problemer. Det er meget markant. Jeg har selv oplevet det igen og igen, hvor svært der er for folk at forholde sig til mennesker med psykiske problemer medmindre de selv har haft det tæt inde på livet, siger han.

Et opgør med berøringsangsten
Selvom opgaven er stor, mener Erik ikke, at den er umulig. For ham er det vigtigt, at lederne lærer, hvordan de skal tale og hjælpe medarbejdere med psykiske problemer.

– Det vigtigste er, at man lytter til vedkommendes historie, at man giver medarbejderen rum til at fortælle, hvad de selv tror årsagen til problemerne er. Jeg oplever, at ledere har meget berøringsangst i forhold til psykiske problemer eller voldsom stress. Det er lidt som det i gamle dage, at man ikke ville tale med folk der havde pest fordi man var bange for selv at få det, vurderer Erik.
Han fortsætter:
– Jeg tror åbenhed kan være en stor hjælp, men det kræver også, at man har en virkelig stor tillid til lederen, fordi når folk fortæller om psykiske problemer er man så sårbar, som man kan være. Det kræver, at lederen er i stand til at rumme samtalen, fordi man kan blive meget berørt. Derfor er det vigtigt, at vedkommende i forvejen har fået læring i, hvordan man taler med en medarbejder, der er skrøbelig eller følsom, slutter han.