Lyt til hvad unge siger – også det mellem linjerne

Psykisk sygdom sætter lige nu en kedelig rekord i at være den sygdom i Danmark, som rammer flest børn og unge fra 1 – 24 år[1]. I dag har cirka 15 procent af alle børn været i behandling for en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år[2]. Det er med andre ord en ganske stor gruppe af unge mennesker, der enten har haft eller står med psykiske problemer, når de skal videre i ungdomslivet og have et job eller en uddannelse. Hidtil har der været skrevet en del om, hvordan disse unge identificeres, behandles og følges op, men generelt meget lidt om, hvordan de unge selv ser på sagen, og hvilken form for hjælp de mener, de har brug for.

Nyhedsbrev_billede_1

Det har fået Socialstyrelsen til at igangsætte forskellige tiltag, der skal belyse, hvad unge med psykiske vanskeligheder selv oplever. Blandt andet har man lavet et brobygningsprojekt, der skal hjælpe udsatte unge i overgangen til voksenlivet. Brobygningsprojektet inddrager unge med psykiske vanskeligheder i et ungepanel, der er blevet brugt til at få sat ord på, hvordan de unge vil mødes og hjælpes. De unge giver blandt andet 15 gode råd til alle, der har med unge at gøre. Rådene kan ses her

Et af rådene fra de unge er: ”Mød mig med en antagelse om, at jeg gerne vil videre mod et bedre liv – det vil jeg ger­ne! (også når du ikke lige kan se, at jeg er på vej). Min vej videre behøver ikke at være det, du har forestillet dig.”[3]

”Budskabet fra de unge er klart og tydeligt: Vi voksne skal blive meget bedre til at slå ”lyttelapperne” langt længere ud, end vi forestiller os. Vi skal ganske enkelt høre efter og lytte til, hvad den unge fortæller os. Også alt det, der bliver sagt mellem linjerne. Det kan lyde banalt, og man tror, måske man gør det, men det er bare ikke sådan, de unge oplever det,” siger Agnete Neidel, som er konsulent i Socialstyrelsen og faglig ekspert på udsatte unge, idet hun samler og er medformidler af den nyeste forskning og viden på børne- og ungeområdet i Danmark.

Få øje på livet rundt omkring den unge
”Unge er sig også smerteligt bevidste om, hvilket magtfuldt rum de træder ind i, når de eksempelvis skal til samtale i jobcentret. Og de bekymrer sig unødigt meget, lige fra om håret skal vaskes eller ej, fordi det kan antyde, om man er ressourcestærk eller svag. Nogle unge oplever samtidig, at uddannelse og arbejde bliver målet i sig selv. At de føler, de får vredet armen om på ryggen, hvis de ikke gør, som der bliver sagt. De oplever det som om, at der slet ikke er plads til, at de kan fortælle om, hvad der sker i deres liv, som evt. spænder ben og gør, at de ikke kan gå den lige, slagne vej. Her bliver det vigtigt, at de unge oplever, at dem der kan hjælpe, også får øje på livet rundt om den unge. Det liv, der både kan rumme ressourcer og barrierer for, at den unge kan komme i gang,” siger Agnete Neidel. Hun indgår blandt andet sammen med ungdomsforsker Trine Wulf-Andersen fra RUC i et stort netværk af 35 forskere og videnspersoner fra fra Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark på at se på, hvad den kvalitative forskning kan fortælle om udsatte unge og sociale processer ud fra en tese om, at det kan nytte noget at se på sociale processer frem for altid at gøre det til noget individuelt, når unge har det svært. Netværkets arbejde skal indgå i en antologi, som udkommer i 2015.

Følelser contra adfærd
I Danmark har Socialstyrelsen allerede samlet en række af de unges og forskernes erfaringer i publikationen Inklusion, deltagelse og bedring,som ser på, hvad der er vigtigt i den professionelle støtte, de unge møder på deres vej til et fungerende voksenliv. Her viser forskningen, at hverdagslivet og støtte til at fastholde eller genvinde et positivt tilhørsforhold til netværk, arbejde, uddannelse og fællesskaberne i lokalsamfundet har stor betydning for de unge[4].

Det centrale er at bidrage til, hvordan unge kan holde fast i hverdagen og i at være en del af fællesskabet med andre unge.

”De unge er på tværs af projekterne ofte mere optaget af, hvor og hvordan de kan komme til at være med, hvordan de kan høre til og få positive livsmuligheder frem for, hvad problemet er, og hvad der kan gøres ved det,” fortæller Trine Wulf-Andersen og understreger, at man med fordel kan arbejde med at etablere gode forbindelser til den unges hverdag og i højere grad involvere og aktivere de ressourcer, der allerede er omkring de unge. Men unge har også brug for, at der arbejdes med at etablere rum og samarbejder, hvor de selv kan komme på banen, og hvor de føler, det er rart at være.

”Hvis man skal etablere relationer og situationer, hvor det bliver muligt at fortælle og lytte, kræver det for eksempel meget af det rum man har indrettet, både i psykisk og fysisk forstand. I vores projekter peger mange unge på, at de oplever at blive ”indkaldt” til møder, hvor de ikke selv er med til at definere dagsordenen, selv om mødet handler om, hvilken støtte de har brug for. Møderne foregår ofte i rum, der er de professionelles hjemmebane og derfor virker fremmed og magtfuldt på den unge. Det er ikke altid lige her, man får fortalt om, hvordan man virkelig har det,” siger Trine Wulf-Andersen.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at unge først og fremmest fortæller om deres oplevelser og følelser omkring at være forvirret, udenfor eller føle sig ensom, mens hjælpesystemerne ofte forholder sig til den unges adfærd i form af uro, sygdom, fravær eller misbrug. Meget kan muligvis vindes ved at bringe de to forskellige perspektiver i dialog, men det kræver diskussion, gentænkning og udvidelse af videns- og begrebsgrundlaget for praksis, hvis man skal skifte fokus. Hvis man skal tænke om, inddrage og arbejde med de unge på nye måder [5].

I Sherpa, som også indgår i forskningsprojektet ”Inklusion”, arbejder man hele tiden ud fra den unges egne ønsker og behov, der er retningsgivende for alt samarbejde.

Det vigtige efterværn 
”Rigtig mange af de unge, som kommer hos os, har et godt indblik i, hvad de kan og vil – men også hvad de ikke er i stand til lige nu. Derfor kan de også hurtigt komme videre med den rette støtte. En stor del af hjælpen ligger i det, vi kalder vores efterværn. Her kan den unge altid kontakte os for hjælp, hvis noget synes svært, som for eksempel håndtering af nye arbejdsopgaver, nye kollegaer, nye omgivelser mv. Også i forbindelse med studiestart kan der være udfordringer i form af nye kammerater, socialliv, lektielæsning, eksamenslæsning mv. Vores opfattelse er, at det giver ro og tryghed at vide, at der er nogen der støtter op bagved en hele tiden,” siger karriererådgivere i Sherpa.

Af nedenstående figur ses det, at unge kommer hurtigere igennem et Sherpa-forløb i forhold til de øvrige aldersgrupper.
Sherpa forløbstid alder

[1] Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Mental Sundhed; 2012

[2] Sundhedsstyrelsen. Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed; 2011.

[4] ”Inklusion, deltagelse og bedring. Unge med psykosociale vanskeligheder i lokalsamfundet”, Socialstyrelsen, 2013

[5]””Splittet til atomer” – om unges møder med systemet” i ”Inklusion, deltagelse og bedring. Unge med psykosociale vanskeligheder i lokalsamfundet”,Socialstyrelsen, 2013, s. 25